Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Rørvig. 15. juli 1932
det medbragte Arbejde ligger i Kufferten
15de Juli 32. |
Rørvig Nykøbing Sj. |
Kære Nathansen!
Hvordan mon De har haft det i disse hede Uger? Mon De dog ikke har savnet Deres skyggefulde Have i Mørdrup og den vide Udsigt derfra? Sidste Sommer, da jeg måtte holde Sengen, gik Landboerne og forbandede det danske Klima. I År har de (og jeg) fået Oprejsning, endog til Overmål. I København skal der være faldet lidt Regn af og til. Heroppe har der, bortset fra en enkelt, kortvarig Tordenbyge, ikke været en Sky på Himlen i de 3 Uger, jeg nu har vegeteret her. Men dette uafbrudte Solbad, som de fleste sukker under, har bekommet mig rigtig godt. Naturligvis sløver det Hjernen, og det var ikke netop det, jeg trængte 2 til. Men hvad Pokker, Tænkeevnen kommer vel nok igen, når jeg får Brug for den. Foreløbig har jeg ladet det medbragte Arbejde ligge i Kufferten, og dér får det velsagtens Lov til at blive, indtil jeg kommer hjem, måske allerede i Månedens Slutning. I den kommende Uge bryder jeg nemlig op herfra for at rejse til Sydsjælland, hvor jeg hos min Svoger1, Skovrideren, skal tilbringe min Fødselsdag sammen med begge mine Døtre, Svigersønner og Børnebørn. Det var oprindelig Meningen, at vi alle√ skulde samles i Randers den Dag; men den Plan har måttet opgives. Rejsen vilde blive mig både for besværlig og for bekostelig.
Men nu nok om mig selv. På Søndag har De Familje og Venner samlet omkring Dem for at lykønske til et nyt År og bringe Dem Tak for trofast Venskab i det forløbne. At også jeg (om end usynlig) vil være tilstede blandt Gratulanterne, behøver jeg vist ikke at forsikre Dem om. Såsnart jeg kommer tilbage til Ordrup, vil jeg en Dag køre op 3 for Deres Dør for at lykønske Dem i Deres nye Hjem, hvor jeg længes efter at se Dem og Deres Frue i Deres nyslåede Værdighed som Husejere i den frederiksbergske Pensionist-Idyl. Dersom De på Fødselsdagen får Besøg af Fru Reumert og hendes Børn, må De ikke glemme at bringe en Hilsen fra mig. Jeg har tænkt meget på, hvorledes det vel går med Vibekes Helbred, og har også i Tankerne lykønsket Sønnen til Studenterhuen. Jeg vilde have sendt ham et Telegram, men fik det ikke gjort, fordi der er henved en halv Mil herfra til Telegrafstationen.
På Gensyn altså med det første! Og hjertelig Hilsen både fra mig selv, min Datter og Tove. Min Svigersøn er f. T. i København som Stedfortræder for Overlægen, der ferierer i Jylland. Det bliver drøje Dage for ham.
Deres gamle Ven
H. Pontoppidan.