Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Snekkersten. 7. december 1915
et Pust af det store Drama
Snekkersten
7.12.15.
Kære Nathansen!
De må sikkert have fundet mig skammelig utaknemlig, fordi jeg ikke tidligere har sagt Dem Tak for "Dr. Wahl"1. Men jeg har i den sidste Tid siddet begravet i Korrekturer, og det er en hæslig Beskæftigelse, der sætter mig i dårligt Humør.
Der går gennem Deres Skuespil et Pust af det store Drama, og jeg er overbevist om, at dersom jeg havde set det på Scenen, vilde det have virket stærkt på mig. Men som Læsedrama har det – og må det have – Mangler, 2 fordi Teatret ikke kan tillade den Bredde i Behandlingen, den Fylde i Karakteristiken, som en Læser er vant til fra Romanen. Sådanne Skuespil med stærk Teatervirkning minder om Væddeløbsheste, der er lutter Sener og hårde Muskelknuder og i deres Magerhed gør et dromedaragtigt Indtryk, når man ikke ser dem ude på Banen, i Firspring, med fremstrakt Hals og alle Ben i Luften. For os Læsere bliver altfor√ meget af det, der giver et Skuespil Værdi som Scenekunst, ligesom Noder til en Musik, vi ikke hører. Til Gengæld fornemmer vi måske den inderste Tone des stærkere, og det er da også 3 den, jeg har følt mig grebet af. Jeg udgiver i den kommende Uge selv en Bog, der – blandt andet – også handler om en stor Politiker og slutter med hans Død. Deres Stykke har altså haft en ganske speciel Interesse for mig, og det har moret mig at drage Sammenligninger, særlig med Hensyn til denne "inderste Tone". Gensyns-Scenen i første Akt mellem Dr. Wahl og Fru Agda synes mig Stykkets smukkeste og fineste. Den læser man mere en een Gang. Og rundt om findes Repliker, man ikke glemmer. Tag da min Lykønskning sammen med min Tak.
Lad mig så forberede Dem på noget, der måske ikke vil være Dem helt behageligt. 4 Søiberg vil en af Dagene gerne gøre Dem et Besøg, og jeg tilstår, at det er mig, der har opfordret ham dertil. Det er Deres Indflydelse på G.B.2, som han – og jeg – vil bede Dem om at anvende til Gunst for ham, så han måske kan få det Benzonske Legat ved næste Uddeling. Han er i en fortvivlet Pengetrang, og hans Kone skal om et Par Måneder have et Barn. Jeg veed ikke, om De kender hans næstsidste Bog "Hjemlig Jord"3, der sine Steder synes mig at nå det mesterlige. Han er i hvert Fald en stræbende Ener, som det er værd at støtte, og han er nu nået på det Punkt i sin Udvikling, at man tør vente sig noget helt igennem udmærket af ham, dersom han får Fred til at arbejde. Jeg husker, at jeg selv i Fjor gjorde G.B. opmærksom på ham i Anledning af "Hjemlig Jord". Gid De nu vilde tale lidt med ham om Sagen!
De venligste Hilsner herfra!
Deres hengv.
H. P.