Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Lindersvold Skovridergård. 30. december 1905

Fornemmelsen at være en Overflødig


30te Decb. 1905.
f.T. Lindersvold Skov-
ridergård

Kære Hr. Henri Nathansen!

Midt under barnlige Juleforlystelser modtog jeg idag den hædrende Hilsen1, De har sendt mig gennem "Adresseavisen". Jeg havde ikke troet eller turdet vente at have en så god og forstående Ven mellem vore yngre Forfattere, og jeg læste Deres store og pragtfulde Digt med et dybt bevæget Sind. Jeg har nu nået den Alder, da man begynder at spejde rundt omkring sig efter Resultaterne af sit Arbejde, og jeg skal ikke nægte, at jeg i de senere År – trods en vis Popularitet – ofte har haft en nedslående Fornemmelse af at have været en Overflødig. I en Anmeldelse2, der endnu ikke er kommen mig ihænde, skal Vilh. Andersen 2 nok i disse Dage netop have udtalt noget sådant. De vil derfor forstå, at det er mig en stor Tilfredsstillelse og Opmuntring at erfare, at jeg har betydet lidt endog for en af de allerbedste blandt de unge.

Tak fordi De har sagt mig det så varmt og kønt. Og modtag min bedste og broderligste Hilsen.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

 
[1] Hilsen: digtet "Til Henrik Pontoppidan", som Adresse-Avisen bragte 26.12.1905. tilbage
[2] Anmeldelse: Vilh. Andersens anmeldelse af Lykke-Per i Politiken 26.12.1905. Her står i begyndelsen:

Pontoppidan er nok den eneste af vore Romanskrivere, hvis Avtoritet er urokkelig; han er den eneste, som har Raad til at gøre en Dumhed – Avtoritetens sikreste Kendemærke – at være uheldig eller ubetydelig [...]

tilbage