Henrik Pontoppidan til Peter Nansen
Sendt fra Gl. Kongevej 141, Frederiksberg. 30. november 1895
vil leve af Rovdrift
| 30te Novb 95. | Gl. Kongevej 141 – 3. |
Kære Nansen!
Tak for Deres Linjer. Også jeg var ked af, at jeg ikke traf Dem. Men på Mandag kan jeg ikke komme. Ellers Tak!
Forøvrig havde jeg Intet andet på Hjærtet end at ønske Dem til Lykke med Deres nye, betydningsfulde Stilling1. At sagen er√ gået i Orden, glæder mig meget, både på Deres egne og – ikke mindst – på Litteraturens Vegne.
Dog jo! Jeg havde egentlig også et Bi-Ærinde.
Jeg vilde i allerdybeste Ærbødighed foreslå eller anmode eller rettere henstille til Hr. Direktøren at sikre den unge, just debuterende Digter Ludv. Holstein2 2 for det gyldne Forlag. Jeg véd af hans egen Mund, at han meget gærne vil derover, men han er en meget undselig Mand og er vistnok bange for at blive tilbagevist. Kunde De ikke lade nogle af de mange Millioner blanke Kroner, hvorover De nu næsten egenmægtig råder, trille ned i den unge Lyrikers slunkne Lomme, så han kan blive sat i Stand til at foretage en Udenlandsrejse, der sikkert netop i Øjeblikket vilde kunne få stor Betydning for hans Udvikling. Hans Talent synes mig sikkert nok, og Forlaget vil sikkert kunne få Fornøjelse af ham. Men hans Horisont er foreløbigt lidt snever; han trænger til at få en større Himmel over sig, og De vilde gøre Dem fortjent af Literaturen ved at hjælpe ham dertil, – det troer jeg.
3 Nu vil De jo nok tænke lidt derpå.
Og nu håber jeg på et snarligt Gensyn.
Venlig Hilsen fra min Kone og mig selv
Deres hengivne
H. Pontoppidan
Jeg hørte forleden af Lundegård, der igen havde hørt det af Alf. Ipsen, at jeg skulde have sluttet Kontrakt med Barnum-Bojesen3 for Tid og Evighed. Det er noget Sludder. Jeg har slet ikke truffet nogen Aftale med Bojesen og agter foreløbigt ikke at lade mig binde men vil leve af Rovdrift, istemmende det ørnebevingede Ord: "Gå på Landevejen ud og slå ihjel!4"
Altså: vogt Dem!
