Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Svendborg. 29. december 1927

Del af et (påtænkt) større Hele


29d Decb 27.
Svendborg.

Kære, gamle Ven!

Jeg har i de sidste Uger levet i stor Bekymring for min Hustru; derfor har du ikke hørt fra mig før. I Dagene før Jul var hendes Tilstand sådan, at vi alle var forberedte på hendes Bortgang; men i de allersidste Dage er der indtrådt en Bedring; hun er begyndt at tage Næring til sig igen, så det ser ud til, at vi skal få Lov til at beholde hende lidt endnu. Men en varig Helbredelse tør vi ikke mere håbe på, og det er hun nu også selv bleven klar over.

2 Tak for dine venlige Ord om min Bog1. Den er jo kun en Del af et (påtænkt) større Hele, som "Asgårdsrejen" er et Forspil til. Om den Modtagelse, Bogen iøvrigt har fået, veed jeg kun lidt. Du vil vist forstå, at jeg under de nuværende Forhold ikke har haft mange Tanker tilovers derfor. Men da Salget har været over Forventning, har den altså fundet Læsere. Jeg veed også, at den har fremkaldt en Del offenlig Diskussion; men når man bor i Svendborg, er man så underligt udenfor det hele. Jeg kender jo ingen her, taler kun med mine egne, og har forresten heller ingen Lyst til at stifte nye 3 Bekendtskaber. Jeg har stadig min Lejlighed i Overgaden i København; men den står altså tom, og uden min Hustru vender jeg ikke tilbage til den foreløbig.

Du selv har forandret Bopæl, og er – så vidt jeg forstår – kommen Stockholm tættere ind på Livet. Jeg ser i dette et Tegn på, at både din Frue og du selv nu er raske og, mere end hidtil, vil tage Del i Selskabslivet og Sæsonens Teaterbegivenheder. Til de sidste må man vel næsten regne den årlige Nobelpris-Festlighed, der tydelig sættes i Scene med stigende Pomp og Pragt. I det kommende År bliver det til Afveksling Norge, der kommer 4 til at samle Verdens Opmærksomhed med sit Ibsen-Jubilæum. Jeg tænker næsten, du skal rejse til Oslo i den Anledning som Repræsentant for Svensk Forfatterforening. Havde vi blot kunnet mødes!

Nu Tak for din venlige Julehilsen, som vi alle her gengælder med vore bedste Nytårsønsker for din Frue og dig selv.

Din hengivne Ven
Henrik Pontoppidan.

 
[1] Bog: Mands Himmerig, der udkom 22.10.1927. tilbage