Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Wiesbaden, Müllerstrasse 6. 6. januar 1912

nu en hjemløs Fugl


6/1 1912.
f. T. Wiesbaden.
Müllerstrasse 6.

Min kære Ven!

Ad mange Veje har din Bog1 i disse Dage nået mig her i Wiesbaden, og alene som en Hilsen fra dig var den mig inderlig velkommen. Jeg har i de forløbne År ofte savnet dig og dit gode Kammeratskab, og det lille Glimt, jeg opfangede af dig i Foråret på Hospitalet, har siden fået mig til at føle Savnet endnu stærkere. Nu kommer din Bog som en Erstatning for dig selv; og virkelig har den givet mig en meget levende Fornemmelse af igen at have hørt din Stemme. Er det måske særlig derfor, at den har grebet mig så stærkt? Den er så personlig, ja så djærvt fortrolig, at den næsten virker som et Skriftemål 2 tilsidst. Men måske er det bare mig, der har læst en Slags Bekendelse ud af denne fantastiske Beretning, hvor særlig de to unges natlige Flugt over Nordsøen har henrevet mig. Jeg takker dig for hele Bogen og håber, at du også selv må have Glæde af den.

Mon du endnu er bleven Grenna2 tro? Jeg selv er nu en hjemløs Fugl, har anbragt "Hjemmet" i Magasin og – måske for Resten af mit Liv – indskrænket min Bagage til et Par Kufferter. Jeg gør mig ikke store Forhåbninger om den Tid, jeg har tilbage. Jeg fik for tidligt et stort Læs at trække. Derfor kan jeg nu ikke rigtig komme på Benene 3 igen, skønt jeg dog kun er 55.

Jeg lever her med min Hustru og min yngste Datter3, som du vist så' sidst som en lille Pige. Hun går nu i sit 18d År og tænker på at rejse til England med det allerførste og få sig en eller anden Stilling der. Vor yngste Søn4, der endnu går i Skole, har været her i sin Juleferie, og vi har haft en fornøjelig Tid trods alt.

Var ikke Wiesbaden noget for din Hustru? Her er en stille, mild, blød Luft, som skal være god for Gigtpatienter. Ved Vintertid lever man meget billigt her, og her er på den Tid fuldt op af ledige Smålejligheder (møblerede). En sådan har vi. Når Foråret nærmer sig, stiger vel nok Priserne; men så drager vi også andet Sted hen – jeg aner endnu ikke hvor. Jeg har intet andet 4 Formål med min Rejse end at få Ro til at fuldføre en stor Bog, som jeg længe har haft i Arbejde. Da det, som sagt, kniber med Kræfterne, må jeg resignere med Hensyn til alt andet. Jeg håber da inden næste Nytår at kunne sende dig et nyt Værk, og at det vil falde i din Smag, – hvad jeg forresten tror.

Vil du nu hilse din Frue på det venligste fra os alle her; og får du engang Tid og Lyst, så send mig et Par Linjer, at vi kan vide, hvorledes I har det.

Din hengivne Ven
H. Pontoppidan

 
[1] din Bog: Axel Lundegaards Den store Bogen udkom sidst i 1911, "en nutidsroman med lyrisk-polemisk grundton." tilbage
[2] Grenna: Lundegård boede i Grenna (i dag Gränna-Visingsö, nær Jönköping i Sydsverige) i store dele af sit liv. tilbage
[3] yngste Datter: Else, f. 7.7.1894. tilbage
[4] yngste Søn: Steffen Broby, f. 14.3.1896. tilbage