Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Frederiksborg. 19. juni 1907
jeg har et Arbejde for
Frederiksborg.
19d Juni 1907.
Kære Ven!
Jeg begriber ikke, hvad det er for et Kogleri, der omspinder os i den senere Tid, når vi gør Forsøg på at mødes. Du skriver om et Telegram "i Julas". Jeg har ikke fået noget Telegram. Jeg var ganske vist heller ikke hjemme i Julen. Sammen med Familjen tilbragte jeg Ferien i Sydsælland; men vor Post blev daglig eftersendt til os, – så jeg forstår det ikke!
Men var du dog blot gået herop til vor Bolig forleden, så var Ulykken ikke sket. Jeg var hjemme igen et Par Timer efter, og vi ventede dig både til Middag og Aften. Jeg kunde ikke 2 bede1 dig gå ind i min Kupe, da der her i Danmark er sat Dødsstraf (eller dog en meget høj Bødestraf) for at gå ind i et Tog uden at have passeret Kontrollen, og jeg vilde jo absolut, at du skulde blive her.
Min Lyst til at komme til Grenna er stor nok; men jeg har et Arbejde for2, som jeg ikke kan afbryde. Det har i den senere Tid været lidt småt med Kræfterne, og jeg har ingenting fået udrettet. Af din "Dronning Margrete"3 har du forhåbenlig haft megen Fornøjelse; den fortjener det. Det er en Bog i den store Stil; mange af dens Optrin vil være mig uforglemmelige. I Svenske lever og virker i en lykkelig Tid, så fuld af nye Håb og store Forventninger. Vi Nutidsdanskere er og bliver 3 "Duckmäuser"4.
De bedste Ønsker for din Frue! Tak for dit venlige Brev og mange Hilsner herfra.
Din hengivne
Henrik Pontoppidan.
