Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Hillerød. 15. oktober 1903
gode og glade Dage i Grenna
15 Oktb. 1903. |
Hillerød. |
Kære Ven!
Jeg har ventet med at takke dig for dit Brev1 og Besørgelsen af mine Breve for samtidig at kunne sende dig mit sidste Lykkeper-Hefte; men nu er jeg kommen til at tænke på, at Forlaget vist allerede har sendt dig det. Jeg vil forresten fraråde dig at læse det nu; du må hellere vente, indtil du får det sidste, afsluttende Hefte, hvortil dette kun er en Forberedelse.
Det er en stor Misforståelse, at der skulde have været noget, der forulykkede for mig på mit lille hastige Rejsetrip. Ganske vist var jo Vejret lidt kontrært; men derpå må man dog være forberedt her i vort nordiske Klima; og jeg kunde dog ikke have været længere Tid herhjemmefra. Her fandt jeg alt i bedste Velgående. Min Hustru hilser, og selv sender jeg din Frue og dig endnu engang min hjerteligste Tak for de gode og glade Dage i Grenna.
Din hengivne
H. Pontoppidan.