Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Fakse Ladeplads. 19. marts 1901

Penge brænder mig i Lommen


19 Marts 1901
Fakse Ladeplads.

Kære Ven!

Hvor det gør mig ondt for dig og din Hustru – og især for den sidste! – at I kommer tilbage her til Norden i en sådan Vinterstorm. – Vi kommer altså ikke til at mødes i Rom denne Gang, – jeg havde dog forberedt mig lidt derpå. Men så træffes vi vel overhovedet slet ikke foreløbigt. For til Hørby kan jeg ikke følge dig nu, så gerne jeg end vilde det. Jeg er først igår kommen op efter et Influenza-Anfald og er endnu ret medtaget. Tak fordi du vilde have mig med, og vil du bringe din Fader en ærbødig Hilsen fra mig, om han endnu husker mig.

Hvad er dine Planer? Nu er jo 2 mine definitivt røget i Lyset1. – Min Hustru er jo kommen hertil, og såsnart hun er stærk nok, flytter vi tilbage til Snertinge. Sommeren tænker vi på at tilbringe i Norge på et af de Steder, hvor man lever af Luftens Godhed for 1½ – 2 Kr pr. Døgn. Børnene tager vi så med og en Husfrøken, – en hel Karavane altså! Måtte nu endda de skønne Drømme blive til Virkelighed.

Hvorfor rejser du egenlig hjem straks? Havde du blot givet dig lidt Tid, så var jeg kommen ind til dig. Hvorlænge bliver du i Hørby? – Du ser, jeg er fuld af Spørgsmål, fordi jeg så gerne vil træffe dig og overalt søger en Udvej. Og jeg har Rejselængsler over mig. Og en lillebittebitte Smule Penge. Som naturligvis brænder mig i Lommen.

Din Hustru rejser til Gøteborg. Sig hende, at om hun var taget til en hvilkensomhelst anden By, var jeg rejst efter 3 hende. For nu havde jeg jo sådan glædet mig til√ at drikke Chianti med hende i Italien eller Vöslauer2 et Sted i Ungarn eller Champagne i Paris.

Alt for mine lillebittebitte Smule Penge.

Jeg beder dig hilse hende på det bedste fra min Hustru og mig selv. Lev selv vel og lad mig høre fra dig.

Din Ven
Henrik P.

 
[1] røget i Lyset: gået tabt, gået til grunde. (ODS Lys 7.4). tilbage
[2] Vöslauer: vin fra Bad Vöslau i Østrig. tilbage