Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Hotel Kong Frederik, København. 27. december 1900
fyldt med småligt Vrøvleri
p.t. København
27d Decb. 1900
Hotel Kong Fredrik.
Kære Ven!
Mon en Nytårshilsen endnu skulde kunne nå dig og Fruen i Budapesth? Jeg håber det, og sender derfor trøstig disse Linjer afsted. Og allerførst må jeg nu sige dig Tak for Bog og Brev. Den første kom vel for sent på det danske Bogmarked til ret at kunne trænge gennem Juletravlheden; men jeg troer, at du ikke skal være altfor ked deraf. "Sturz" hører næppe til dine bedste Arbejder, så meget fint og godt der også er i Bogen, og jeg glæder mig til igen at se dig gøre et godt, dybt Greb i Nutidslivet og det tyvende Århundredes Mennesker.
Du veed ikke, hvor det gjorde mig ondt at høre, at man vilde forbigå dig ved Besættelsen af den Plads ved Nobel-Institutet, så din Rejse derved mistede sit egentlige Formål. Jeg længes meget efter at høre nærmere derom. Allerhelstværst√ vilde det jo være for dig, om man stadig holdt 2 dig hen med Udflugter (som den Slags Folk jo ofte gør). Skulde Resultatet blive, at I måtte opgive Planen helt og vende hjem eller rejse til Rom, er der rigtignok for mig den skamløse Grund til at glæde mig, at der da mulig kunde blive Udsigt til, at vi mødtes. Jeg har nu helt lukket mit Hjem i Snertinge; min Hustru må stadig blive på Hospitalet, og Børnene er jo anbragte andet Sted. Foreløbigt bliver jeg vel nok herhjemme; men er det mig muligt at opdrive Rejsepenge, vil jeg søge at benytte Lejligheden til at komme lidt bort; og Rom er da det Sted, der særlig vinker mig; og en ganske særlig Tiltrækning vilde det jo få for mig, dersom jeg kunde træffe din Hustru og dig der.
Om mig selv har jeg forresten kun lidt at fortælle. "Det ideale Hjem" kom – ligesom din Bog – lige til Juleaften1, uden at jeg dog har haft Skyld i Forsinkelsen. Din Hustrus Ekpl ligger her og venter, indtil jeg hører nærmere fra dig. Jeg vil ikke sende det ud på må og få. Muligvis har I allerede forlængst brudt op – og (hvem veed?) måske fejret Juleaften i Rom. Af Årets Literatur kender 3 jeg foreløbigt ikke meget. Sv. Langes Bog2, som du spørger om, har jeg endnu ikke læst; men den er nok god, han er sikkert et Talent. Forøvrig er (som sædvanlig) den literære Verden her fyldt med småligt Vrøvleri, og jeg holder mig af den Grund helst borte fra den.
Gid jeg nu kunde høre lidt godt nyt fra dig, allerhelst, at du havde fået sikkert Løfte på den attråede Plads, skønt jeg jo derved vilde forlore Håbet om et snarligt Gensyn. Men jeg forstår godt, hvormeget den hele Sag betyder for dig, og at det især må være ærgerligt for dig at blive i den Grad taget ved Næsen. Du har arbejdet meget i de senere År og må sikkert trænge til at ligge Brak en lille Tid, og som en sådan åndelig Hviletid havde du vel netop tænkt dig dit Ophold i det dig helt fremmede Land og Folk. Vi evigt producerende Forfattere, der tilmed oplever så forholdsvis lidet, stiller for store Krav til vor Opfindsomhed.
Hils nu din Hustru mange Gange. Det var så fornøjeligt at se både hende og dig, så kort vi end var sammen sidst. Min Hustru, fra hvem jeg netop kommer, bad mig bringe Hilsen med Tak for venlig Deltagelse og modtag nu selv et Håndtryk med alle gode Ønsker
fra din gamle Ven
H. Pontoppidan
