Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Bakkegårds Allé 6. 30. december 1897
særdeles borgerlig Roman
30/12 97 |
Bakkegårds Allé 6. |
Ak, kære Ven – hvor skulde jeg kunne komme udenlands! Flyvelysten mangler mig sandelig ikke; det er Vingerne, det går tilagters med. Jeg må pænt blive hjemme og nærer kun – når det kommer højt – vilde Planer om at rejse lidt op til Fredensborg for at få frisk Luft og komme bort fra Juleselskabeligheden og dens Fortsættelse.
Hvor blev jeg glad ved de to Portræter! Tak for dem. Både 2 min Hustru og jeg ønsker så ofte, at vi havde "Herskapet Lundegård" lidt nærmere, helst her i selve København. Gid du snart igen kunde få et Rejselegat, der bragte os Fruen og dig herned. Vi har altid så megen Glæde og Opmuntring af Eders Besøg. Tak for det sidste lille Kig-herind – så kort det end var.
Jeg sender dig om et Par Dage Begyndelsen til en Bog og håber snart at modtage en 2 Binds Roman fra dig. Du har travlt, kan jeg tænke; thi 3 "Bogen" skal vel ud nu i det tidligste Forår, ikke sandt? Har du fået Struensee1 vel henrettet? O, I Mord- og Elskovsdigtere, hvor jeg misunder Eder! Hvilket Slutningstableau! – Vent endelig ingen rystende Begivenheder af "Lykke-Per" (som min Bog hedder). Det er en særdeles borgerlig Roman, i hvilken der ikke udgydes en eneste Blodsdråbe, knap nok en salt (endsige bitter) Tåre.
De to Portræter står her foran mig, og jeg bøjer mig i Ærbødighed for Fruens og siger: Kære, bedste og smukkeste Frue! Tak, fordi De vilde have mig som Deres Husgæst. Jeg vil i Morgen Aften, når Klokken slår tolv, drikke Deres og Gemalens 4 Skål og ønsker for mig selv, at det nye Århundrede en Gang må føre mig til Stockholm. Thi før vi skriver 1900, slipper jeg næppe herfra. –
Lev nu vel og de bedste Nyårshilsner fra os begge
Din hengivne
H. Pontoppidan