Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Rørvig. 18. juli 1895
vagabonderende Liv passer os begge
18 Juli 95. |
Rørvig. Nykøbing Sj.1 |
Kære Ven!
Når jeg ikke har skrevet til dig før og kvitteret for modtaget Brev, har det alene sin Grund i, at du i dette annoncerede en Tilsendelse af svensk Kritik over din nye Bog, som du mente kunde interessere mig. Forgæves har jeg ventet, og nu tænker jeg, du har glemt dit Tilsagn. Lad Kritiken og Kritikerne da hvile i Sommerens Fred!
Om der findes et Pensionat i Fredensborg? Ja, det gør der. Hvad Pensionats-Damen hedder, og hvorledes 2 Pensionatet er, aner jeg ikke. Men det befinder sig i "Villa Xenia", hvortil man måtte kunne skrive. Fredensborg kender du vel; det er en ganske stille By, hvor man kan leve i fuldkommen Fred; derfor har jeg søgt Ly dér. For Resten bor vi temmelig sikkert ikke i Fredensborg i Vinter. Vi har haft Vrøvl med en Værtinde, der forlanger Erstatning for Slid både på Gulve og Vægge; og det har gjort os kede af det. Vi trænger også til Forandring. Foreløbigt bliver vi her, rimeligvis til Midten af September; herfra tager vi rimeligvis til en Skovridergård i Sydsælland2, hvor vi før har været, og forbliver dér, indtil jeg får den Bog3 færdig, der skal ud før Jul. For den 3 fjernere Fremtid har vi ingen faste Planer. Morsomt vilde det jo være, om vi kom lidt i Nærheden af hinanden en Gang igen. Tænker du slet ikke på København? Dér er dog de bedste og og billigste Pensionater; og dér havner vi vistnok en Gang i Vinter, i alt Fald for en Månedstid. Allermorsomst vilde det jo rigtignok være, om vi kunde realisere vor gamle Plan om at mødes i Udlandet. Men desværre er der jo ikke megen Udsigt dertil for min Kones Vedkommende. Else – sålunde hedder vor lille Pige – er foreløbigt for besværlig en Bagage på en Rejse; og uden min Kone … pardon! … Hustru, rejser jeg næppe langt; vi har nu vænnet os til hinandens Rejseselskab, og det vagabonderende Liv passer lige godt for os begge.
4 Du er så venlig at spørge til min Travlhed. Ja, jeg har virkelig Fingrene i Aktivitet denne Sommer. Nu får vi se, hvad der kommer ud deraf. Om Sommeren vil jeg ellers helst være ledig og ligge og sove i Kløveren. Men Vorherre og Philipsen4 har denne Gang villet det anderledes.
Lev nu vel, kære Ven, og tag også min Hustrus Hilsen og Ønske om et snarligt Gensyn. Sålænge jeg endnu sidder her og holder Dommedag5 over Tiden får du mig ingen Steder. Men bag efter er jeg fri Mand for lange Tider, og jeg har da lovet mig selv at gå lidt på Æventyr, stryge Knevelsbarten i Vejret, anlægge en Skilning midt igennem min beundringsværdige Coiffure og bruge Laksko. – Indtil da din tavse og dydige Ven
H. Pontoppidan
