Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Dalarø, Sverige. 26. maj 1891

Med Johanne til Lysekil

Dalarø
Tirsdag [påtegnet:] 1891?
[26.5.18911]

Kære Ven!

Vil du gøre mig en Tjeneste? Mine Penge er i Færd med at slippe op, og jeg er ked af at skulle tage ind til Stockholm alene af den Grund, da det vil koste mig mere end jeg skal bruge, foruden to Arbejdsdage. Jeg vil nemlig nødig tage ind til Byen, før jeg er færdig med det Arbejde, jeg er i Færd med. Det bliver jeg på Søndag og rejser da ind og håber at træffe dig dér endnu.

Hvad jeg kommer til at mangle er bare 10 Kr. Tjen mig i at sende mig dem pr. omgående; såsnart jeg kommer til Byen og kan hæve på mit Kreditiv, skal jeg give eller sende dig dem igen, 2 hvor du så er. Men tjen mig i at sende mig dem i anb rekommanderet Brev.

Vil du ikke også give mig lidt Oplysning om Forholdene ved Götheborg, Lysekil og deromkring. Hjemmefra har jeg nemlig fået lidt foruroligende Efterretninger om Johanne, som ikke rigtig vil komme sig efter sin Difteritis. Hun trænger vist til gode Bade, og Gøteborg er adskilligt nærmere København end Stockholms Skärgård. Kunde du tænke dig et Sted, hvor hun og jeg Midsommerstid kunde ligge nogenlunde billigt en Månedstid? Jeg er ganske ukendt med Forholdene dér – ser f. Ex. til min Forbavselse, at Lysekil ligger langt fra Göteborg. Du vil nok give mig et Par orienterende Bemærkninger.

Jeg håber nu snart at se din 3 Bog2; jeg glæder mig til det; – blandt andet, fordi jeg troer, du vil få Fornøjelse af den.

Mange Hilsner til fælles Bekendte.

Din Ven
HP.

 
[1] "datering meget usikker, formentlig efter brevet 17.5.1891" (Skjerbæk). tilbage
[2] Bog: antagelig La Mouche, der iflg. Svensk press-register anmeldtes første gang 30.5.1891. tilbage