Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Motala, Sverige. 6. april 1891

den Kanal-Fart

Motala.
Tirsdag. [påtegnet:] 1891?
[6.4.18911]

Kære Ven!

Tak for dine Breve. Villaen i Trosa2 spekulerer jeg svært i, efter din Beskrivelse af den. Jeg må vist kigge derned på Vejen til Stockholm.

Du ser mig vistnok snart; men jeg rejser temmelig sikkert også snart fra Stockholm. Jeg går stadig og kigger ud efter et Dampskib, der skal gå til Norrköping. Jeg vil svært gærne gøre den Kanal-Fart, og det er alene derfor, jeg bliver her.

Du skal snart høre fra mig igen.

Din Ven
HP.

 
[1] "datering meget usikker" (Skjerbæk). tilbage
[2] Trosa: by i Skærgården 50 km syd for Södertälje. tilbage