Henrik Pontoppidan til Axel Lundegård
Sendt fra Louisenstrasse 51, Berlin. 26. november 1890
afsted fra Kjbhvn i Hurlumhej
26/11 90. |
Louisenstrasse 51. Berlin N. W. |
Du gamle Skurk!
Kan du ikke lade høre noget fra dig? Når en gammel Kammerat og Dusbroder rejser bort til så fjærne Lande som Tyskland, kan du vel sende ham et Par medlidende Ord.
Hvad Fa'nen tager du dig til? Har jeg ikke sendt dig mindst 10 Breve i de sidste Måneder? Fik du ikke Brev fra mig inden jeg forlod Kjbhvn? Eller er det mig, der har været stum, død, begravet og opstanden. Jeg kom afsted fra Kjbhvn i en sådan Hurlumhej, skrev mine Afskedsbreve snart på Randen af en Kuffert, snart på Pulden af en Hat, – jeg husker ingen Ting fra den Tid, i hvilken jeg snart skrev på mine Bøger, snart stoppede Strømper, pakkede Vadsæk, 2 læste Korrektur, skrev Breve – alt under Presset af muligt den næste Dag at skulle enten lægges på Operationsbordet eller tage Billet til Udlandet.
Det blev heldigvis det sidste.
Alvorlig talt – hvorledes er det? Har du ikke fået Brev fra mig med Svar på dit sidste Brev? Og – i Fald du har – hvorfor kan du da ikke skrive mig en lille Lap?
Vær nu flink, mand dig op, tag dig sammen, brug dine Kræfter, skyd Hjærtet op i Livet o.s.v.
Din hengivne
Henrik P.
Har du ikke modtaget mine to udødelige Arbejder "Krøniker" og "Natur"? Lykkelige Menneske som det er forundt at nyde så herlige Digterværker.
