Henrik Pontoppidan til Svend Leopold
Sendt fra Hillerød. 19. september 1905

Turen til Espergærde

Hillerød.
19d Septb. 1905.1

Kære Hr. Leopold!

Jeg fik idag Forhindringer. Og nu kan jeg ikke komme afsted før på Fredagx). Jeg håber, at De til den Tid endnu er i Fredensborg, så vi kan gøre Turen til Espergærde i Fællesskab (med Toget 347 herfra, 359 fra Fredensborg). – Det vilde glæde os, om De forinden vilde kigge herned til os en Aftenstund.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

x) muligvis Torsdag

 
[1] brevkort adresseret til "Forfatteren Hr. Svend Leopold / Fredensborg"; poststemplet "Frederiksborg 19.9.05 4-5 E" og "Fredensborg 19.9.05 7-8 E". tilbage