Henrik Pontoppidan til Dina Lea
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 18. juni 1938

Pontoppidans Forklaring


18.6.38.
Holmegårdsvej 2.
Chl.

Kære Frk. Lea!

Forinden De nu rejser bort og jeg også selv bryder op for at forsvinde i Fjernheden, må jeg sende Dem en hjertelig Hilsen med Tak for Brev1 og for Deres smukke og så venlige Artikel om min sidste lille Bog2. Jeg giver Dem ganske Ret i, at den – ligesom sine nærmeste Forgængere – nok så meget er et Bekendelsesskrift, en Slags "Pontoppidans Forklaring"3, som 2 en egenlig Erindringsbog, og får jeg Kræfter til at fortsætte, vil den mere og mere føles som sådan.

Jeg ønsker Dem en lykkelig Hjemrejse og alt andet godt for Sommeren. Mit eget Sommerbo bliver som sædvanlig Rørvig, og allerede om et Par Dage sidder jeg deroppe.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

Dina Leas kommentar i 1957:
Det dreiet sig om anmeldelse av Arv og Gæld (Bergens Tidende)

 
[1] Brev: kendes ikke. tilbage
[2] Bog: Arv og Gæld, der udkom 30.3.1938. Dina Leas anmeldelse stod i Bergens Tidende 8.6.1938. tilbage
[3] Pontoppidans Forklaring: Erik Pontoppidan d. yngres katekismus fra 1737 med den fulde titel: Sandhed til Gudfrygtighed, udi en eenfoldig og efter Muelighed kort dog tilstrekkelig Forklaring over Sal. Doct. Morten Luthers liden Catechismo, indeholdende alt det, som den, der vil blive salig, har behov, at vide og gjøre. tilbage