Henrik Pontoppidan til Johanne Krause
Sendt fra Fredensborg. 4. december 1893

lidt til Juletræet

Fredensborg
Mandag. [4.12.18931]

Kære Johanne og Hans!

Jeg sender Jer hermed tyve Kroner, som I kan have til at købe lidt Julegaver for til jer selv og hvem I ellers har Lyst at give lidt til Juletræet. Juleaften skal I jo være hos Farbroder Erik2, og jeg kan tænke, I gærne vil have lidt med til jeres små Fættere og Kusiner3 dér. Nu er der vel mange Juleudstillinger i København, så I har jo meget at se på i denne Tid. Jeg kan tænke, at I glæder jer til Juleferien. Gid I nu blot 2 må holde jer raske, så det ikke skal gå som sidste Jul, da Hans blev syg.

Hils Moder fra mig og sig hende, at hun får Brev fra mig om et Par Dage. Og tag selv et Kys og en kærlig Hilsen

fra
Fader.

 
[1] Skjerbæks datering. Brevet kan dog også være fra december 1894, hvor HP endnu boede i Fredensborg. tilbage
[2] Erik: boede Vesterbrogade 277, og havde konsultation Vimmelskaftet 47. tilbage
[3] Fættere og Kusiner: Eriks børn var: Børge f. 1887, Inger f. 1888 og Holger f. 1891. Det fjerde barn, Eiler, blev født 6.5.1894. tilbage