Henrik Pontoppidan til Eli Kinck
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 23. april 1930

har man givet Offenligheden en Finger


23.4.30.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Frk Kinck!

Hjertelig Tak både for Blomsterhilsen og for Brev1. Skade blot, at jeg ikke fik Dem selv at se, da De passerede København. Jeg telefonerede straks til vort literære Hotel "Turisthotellet" og forespurgte, om De var eller havde været dér; men jeg fik Nej til Svar. Så forhørte jeg et Par andre Steder, men med det samme Resultat. Jeg forstår, at det må være en Rejse, der er bleven hurtig bestemt; thi i Deres Brev nævnede De intet om den. Jeg aner altså slet ikke, hvor De i Øjeblikket befinder Dem, må derfor sende min Tak til√ Jonas 2 Reinsgaten, hvor den vel nok finder Dem en Gang.

Billedet af Deres Fars Arbejdsværelse på Mesnalien er jeg meget glad for. Og hvor det rørte mig, at han også havde haft en Plads for mig på sin Væg! Ja, han var en trofast Ven. – Deres Meddelelse om den folkelige Komedie af ham, der har ligget utrykt i så mange År, er mig en Gåde. Véd De slet intet om Grunden til, at Deres Far ikke offenliggjorde den og forsøgte at få den spillet? Til sine Omgangsvenner må han dog vel have omtalt den, mener jeg, og da vel også sagt, hvorfor han ikke lod den komme frem. Det må være en Opgave for Dem at få det oplyst.

De skriver også til mig om Opfordringerne til at udgive Deres Fars Breve. Jeg forstår 3 Deres Standpunkt, og deler det ganske. Men det bliver måske ikke så nemt at gennemføre. Modtageren af et Brev betragter sig jo i Reglen som Ejer af det, også i den Forstand, at han har Ret til at publicere det; og Loven giver ham vistnok Medhold. Men begynder andre først at udgive, hvad de besidder eller kan få samlet af Deres Fars Breve, kan det måske tvinge Dem til at bryde Forsættet for at give nødvendige supplerende Oplysninger. Og har man først givet Offenligheden en Finger, bemægtiger den sig (som en vis Mand) snart hele Hånden.

Endnu en Gang min bedste Tak og Hilsen! Og gid De må få Glæde af Deres Rejse, som forhåbenlig er gået til sydlige Lande, f.eks. til Italien, hvor der vel nu er Sommer. Her går vi og fryser i disse Dage.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Brev: kendes ikke. tilbage