Henrik Pontoppidan til Otto Jespersen
Sendt fra Snekkersten. 21. september 1916
Barnesprogets Vildskov
Snekkersten
21.9.16.
Kære Professor Jespersen!
Med stor Taknemlighed har jeg modtaget Deres Bog1, og med stor Glæde har jeg læst den. Det er forbløffende, hvad De har fået ud af det Emne, De her behandler, og som egenlig måtte ventes hurtigt udtømt, i hvert Fald hvor det galdt om at gøre det tilgængeligt for Lægfolk. Som en Stifinder er De trængt ind i Barnesprogets Vildskov, og Deres Læsere følger Dem overalt med spændt Interesse. Om Deres Bog helt igennem vil blive accepteret af 2 Videnskabsmændene, veed jeg ikke. Men for andre er den ikke alene højst belærende, men også underholdende som en Morskabsbog. Jeg har mere end eet Sted fået mig en hjertelig Latter.
Jeg tænker mig, at særlig unge Mødre vil læse den med Opmærksomhed, og det skulde ikke undre mig, om den blev en stående Gave til Barselskoner i Lighed med anbefalelsesværdige "Konfirmationsgaver" o.l.
Jeg skulde forleden have været sammen med Dem og Ane Marie2 hos Hudes3. Desværre måtte jeg 3 udeblive, da jeg havde taget mod en anden Indbydelse. Og nu kommer snart Vinteren, der så at sige lukker mig ude fra Samkvem med Mennesker.
Modtag også en Tak og Hilsen fra min Kone, som nu er bedre, men dog stadig Patient. Vi sender begge også Ane Marie og Deres unge Medarbejder Frans4 de venligste Hilsner.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan