Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 3. april 1934
et Barn der må ledes
3de April 34. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Niels Jeppesen!
Det var i Påskeugen, De tidligere plejede at dukke op i København til Glæde for Deres Venner og Bekendte her. Jeg har været spændt på, om De i År skulde være rask nok til at genoptage disse Påskebesøg, eller om Deres plagsomme Sygdom atter denne Gang vilde holde Dem borte. Nu er Påsken forbi, og da jeg tror, at jeg vilde have set et Glimt af Dem, dersom De havde været herovre, kan jeg ikke lade være med at sende et lille Stikbrev efter Dem med en Forespørgsel til Deres eget og Deres Familjes Befindende. Muligt er det jo iøvrigt, at København ikke længer har den gamle Tiltrækning for Dem, og at De foretrækker at holde Ferie i Hjemmet, og det vil jeg kunne forstå; men det skulde gøre mig ondt, dersom det er Deres Bevægelsesfrihed, der igen er Dem berøvet. Jeg selv har det for Tiden sådan, at jeg dårligt kan 2 gå ud uden Ledsagelse. Trods den vidunderligt milde Vinter har jeg siden Nytår i det hele ikke været rigtig rask. Når ikke min Datter kommer herud fra København for at spasere med mig, holder jeg mig for det meste inden Døre. Da jeg ellers ikke fejler noget, må det vel bare være Forårstrætheden, der har taget Overhånd måske netop på Grund af det mærkeligt milde Vintervejr, vi har haft; men underligt er det igen at være blevet et Barn, der må ledes.
Ja, dette skal altså bare være en lille sen Påskehilsen til Dem og Familjen. Mon De endnu holder Deres Forbindelse med Pressen ilive? De véd, jeg altid var en interesseret Læser af Deres Kroniker. – I Håb om, at De trods alt er rask og vel tilfreds med Tilværelsen i Viborg, forbliver jeg1
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
