Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Snekkersten. 31. maj 1916

bleven karrig på min Tid

Snekkersten.
31.5.16.

Kære Hr. Jeppesen!

Det forholder sig sikkert rigtigt, når De skriver1, at jeg i tre Fjerdingår har skyldt Dem et Brev. Jeg er en dårlig Makker at have i en Brevveksling; jeg gør mig Året rundt fortjent til mange Bebrejdelser af den Grund. Med Alderen er jeg bleven dobbelt tung i Vendingen, og dertil kommer, at jeg har en Del at gøre, så jeg er bleven karrig på min Tid. Dette må De tage som Undskyldning for min lange Tavshed.

2 Hvad De skriver om Deres udsatte Stilling i Viborg, foruroliger mig lidt. Jeg mente, at De nu var på den sikre Vej til en betrygget Tilværelse, og at Deres Skolearbejde ikke længer sled Deres Dage helt op, men at der blev levnet Dem Tid til at tage Deres literære Gerning op med fornyet Lyst. Dette "Prøveår" for Adjunkter i Statsskolerne har jeg aldrig taget alvorligt, og mon De ikke også ser for mange Rævesakse og Fodangler omkring Dem? Vi har jo i hvert Fald i Øjeblikket en frisindet Regering, og om nogen Slags "Kætterforfølgelse" kan der fra den Side næppe blive Tale; 3 og hvad Assessor-Konerne angår, så er det dog ikke dem, der besætter Embedet.

Jeg håber da, at jeg snart må kunne lykønske Dem til den kongelige Udnævnelse, og det så meget mere, som Forholdene indenfor Bogverdenen for Tiden vistnok er ret fortvivlede, d.v.s. for Forfatterne. Det vilde let kunne √ Dem, som det efter Sigende er gået Kidde, der af Gyldendal, er bleven vejet og fundet for tung, så han nu må gå Tiggergang til andre Forlag med sin nye, store Bog.

Med mig selv skal jeg ikke underholde Dem. Jeg oplever så lidt, der kan fortælles. Min Kones Sygdom har 4 i to År bundet mig til Hjemmet, og nu har jeg vænnet mig til Ensomheden. I Sommertiden er her forresten Folk nok; men jeg kender ingen af dem, og ser kun få.

Det vil være mig en Glæde at få Deres Besøg, dersom De i Sommerferien kommer her til Sjælland; men tjen mig i at sende mig et Ord i Forvejen, for at jeg kan være hjemme. Jeg bor lige ved Stationen, så De har nemt ved at finde mig. "Villa Karina" hedder Huset; men det er ikke mig selv, der har givet det dette affekterte Navn.

Nu Tak for Deres Brev, og modtag De og Deres Hjem en venlig Genhilsen herfra.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] NJ skrev 16.5.1916: "[…] takker for Lykønskningen for 3/4 Aar siden […] føler mig lidt tilsidesat paa Parnasset […] uvist, om Ansættelsen bliver fast […] forfølges af Løgn og Bagvaskelse […] vil gerne besøge Dem i August […]." tilbage