Henrik Pontoppidan til Heinrich Hirschsprung
Sendt fra Lüttichaustrasse 2. Dresden-Altstadt. 1. april 1898

min Lykønskning

Kære Hr. og Fru Hirschsprung!

Skønt min Kone skriver til mig, at hun på egne og mine Vegne vil gøre Dem en højofficiel Visit i Anledning af Deres Søns Giftermål, kan jeg dog ikke lade være med, idet jeg sender brudgommen et Par Linjer, at bringe også Dem og Deres – desværre! – endnu ugifte Børn min Lykønskning i Anledningen af den betydningsfulde Begivenhed. Deres Søn var så venlig at sende mig Meddelelse 2 om den, og den har foreløbigt været den eneste Overraskelse, der har mødt mig her i Dresden.

Jeg har hørt, at der skal have været en hel Række af Uvejr derhjemme i den sidste Tid, og i de Breve, jeg modtager, lykønsker man mig til, at jeg kom bort i rette Tid. Der er nu i Virkeligheden ingen Grund til at misunde mig. Vi har her et Vejr så hæsligt, som det sig vel anstår dette "Tysklands Firenze". Dog bliver jeg her foreløbigt, fordi jeg nu en Gang er her, og fordi her er så kedeligt, at ens Nerver nødvendigt må falde til Ro i 3 disse Omgivelser. Kun en Dags Sommervejr har vi haft; Resten er Regn.

Modtag altså, kære Hr. og Fru Hirschsprung, min oprigtige Lykønskning tillige med mange venlige Hilsner til Dem selv og til Frøkenen og Forlagsboghandleren fra

Deres ærbødigst hengivne
HPontoppidan.