Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Halls Allé 13. 17. februar 1909
Selvforsvar og Anklage
Halls Alle 13
17/2 09.
Kære Hirschsprung!
Vi har nu begge fået udladet os, og da enhver holder på sit, nytter det vist ikke at forlænge Diskussionen. Det har jo heller ikke nogen praktisk Betydning at komme til noget Resultat. Derfor gjorde jeg heller ikke straks√ noget stort Nummer ud af det hele, og forresten forudsatte jeg naturligvis, at mit Forhold til Schubotheske Forlag blev fremstillet for Gyldendal sådan, som det efter min Opfattelse var. Først da jeg mærkede, at dette ikke var sket, følte jeg mig opfordret til at slå Allarm.
Jeg fastholder nemlig min Fremstilling af vore Forhandlinger lige til det ganske uvæsenlige, at det var på Deres eget Kontor, at den endelige Overenskomst blev sluttet. Den blev det ikke ved den Hotel-Samtale, 2 De nævner, og som fandt Sted den 1ste Novb. 1903. Det vil De kunne overbevise Dem om alene ved at slå efter i Deres Bøger og se, at det først var i Juli det følgende År, at jeg begyndte at modtage regelmæssige månedlige Tilskud. At Overenskomsten blev sluttet på ti År, er for mig en ganske urokkelig Kendsgerning.
Forøvrigt har De næppe opfattet mit Brev helt rigtigt. Der var lige så meget af et Selvforsvar deri som af en Anklage. For den Imødekommenhed og Velvilje, jeg har mødt hos Dem, har jeg altid været oprigtig taknemlig. Jeg er det endnu, og den bratte Afbrydelse af vort årelange Forhold skal ikke i Længden forbitre mig Minderne fra den Tid, vi samarbejdede. Det har for mig været en frugtbar Tid, og om De end ikke nu kommer til at opleve Høstens Dage, så tror jeg dog, at 3 heller ikke De har tabt ved vort Kompagniskab.
Og hermed ønsker jeg Dem nu en lykkelig Rejse. Når vi ses igen, har vi forhåbenlig begge glemt vor Vrede og kan række hinanden Hånden.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
