Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Lillehammer, Norge. 27. marts 1907

Ikke tyde Deres H-er

Lillehammer. [27.3.19071]

Kære Hirschsprung!

Deres Brev må have taget en gal Vej; det er ikke kommet til Hamar. Jeg frygter for, at det er Deres H'er, som man ikke har kunnet tyde, – det er jo hændet, hvor det galdt Hillerød. Jeg kan nu ikke vente længer med at gå til Højfjelds; altså opgiver jeg foreløbig al Korrespondance med Insel-Verlag. Tak for Ulejligheden! Mange Hilsner! Her er en sydlandsk Sol. Og Sne.

Deres hengivne
H. P.

 
[1] Postkort adresseret til: "Hr. Forlagsboghdl. Hirschsprung / Silkegade / København K / (Danmark)". Poststemplet "Nordbanernes Postexp. 27.III.07" og "København K. 29.3.07" tilbage