Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Hillerød. 19. november 1902

når Stæren er vendt tilbage

19d Novb. 1902. Hillerød.

Kære Hr. Hirschsprung!

Skønt jeg jo endnu1 har 3 Finanslovs-Kvitteringer liggende hos Dem, for hvilke jeg allerede har fået Valuta, drister jeg mig til at sende Dem endnu en på Halsen i Håb om, at De vil tage den for gode Varer, endda den først kan indløses til tilstundende Marts, altså når Stæren er vendt tilbage og Lærken begyndt at synge. En sådan Forårsforjættelse vil De vistnok ikke tilbagevise. Jeg skal lønne Dem derfor ved inden altfor lang Tid at presentere Dem en pænt omarbejdet "Sandinge Menighed".

Venlige Hilsner.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] endnu: dvs. "allerede". tilbage