Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Nordby. 29. juli 1899
Deres Smertensbarn
| 29 Juli 99. | Nordby |
Kære Hr. Hirschsprung!
Jeg havde næsten troet, at jeg skulde have været istand til personlig at takke Dem for den Elskværdighed, hvormed De forleden erindrede min Fødselsdag; men – som De ser – er jeg endnu her på Fanø og veed endda ikke, hvornår jeg kommer herfra. Den omtalte Præst er ankommen men har vist sig ganske uskadelig, tildels endog interessant, idet han er fra Sønderjylland og tilmed 2 ingen rigtig Præst men en Bonde og Skolelærer, der er bleven såkaldt "Fripræst". For hans Skyld har jeg da ikke behøvet at fortrække, og da Vejret holdt sig smeltende sommerligt, gruede jeg for København, endogog for den lange Rejse dertil i overfyldte Kupeer. Nu har vi fået Kulde, Regn og Blæst og tænker da også stærkt og for Alvor på Opbrud. Mine Kone og Børnene rejser vist hjem i den kommende Uge; men om jeg tager med dem, er endnu uafgjort, da vi ingen anden Pige har end Barnepigen, og jeg ikke bryder mig om at komme hjem til et forstyrret Hus.
3 Det er lidt trist at tænke på, at Sommeren måske nu er forbi. Noget Arbejde har jeg ikke fået gjort; dertil har jeg haft altfor travlt med at "komme mig" og med Korrekturerne til mine usalige "Fortællinger". Det viser sig, at vi har ganske forregnet os med Hensyn til den Klumme, vi har valgt; vi vil være nødt til at medtage adskilligt mere end oprindeligt bestemt.
På "Vildt" er jeg begyndt at tænke. De må endelig i god Tid lade mig vide, hvornår De agter at begynde Sætningen. Husk, jeg kryber som en Snegl, når det gælder Korrekturer. Var det ikke muligt at benytte en noget fyldigere (ikke netop større) Type end i "Kirkeskuden"; 4 eller vil De helst bevaret Ensartetheden – m.H.t. Vignetudgavernes Sats?1
Nu blot de hjerteligste Hilsner fra min Kone og mig selv. Druerne var dejlige (skulde jeg sige også√ fra den første) og læskede herligt på en lummervarm Tur, vi på Fødselsdagen gjorde til Sønderho. Tak for al Deres Venlighed, der rørte mig dobbelt, fordi Deres Tanker vel i denne Tid med Bekymring er fuldt√ optaget af Deres Smertensbarn: Herman Bang2.
Med en ærbødig Hilsen til "Skrænten"
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
