Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Bakkegårds Alle 14. 22. juli 1897

Afskedsvisit til Skrænten


Torsdag.
Bakkegårds Alle 14.

Kære Hr Hirschsprung!

Tak – men det er os desværre af mange Grunde umuligt. Min Kone har sine Børn, jeg min Bog1 at pusle med i denne Tid, så ingen af os kan være hjemmefra mere end ganske enkelte Timer ad Gangen. Men kan vi se vort Snit, vil vi forsøge en anden Dag, inden det bliver forsilde, at svippe ud til "Skrænten" og gøre Dem en Afskedsvisit.

Venlige Hilsner fra os begge til Deres Familje og Dem selv.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] min Bog: Lykke-Per eller bare Kirkeskuden? tilbage