Henrik Pontoppidan til F. Hendriksen
Sendt fra Charlottenlund. 20. januar 1933
virkelig ikke en Herre i flot Pelsværk
20 Jan. 33. |
Charlottenlund |
Kære Fr. Hendriksen!
Det var en stor og pragtfuld Gave, jeg forleden modtog fra Dem, og jeg bringer Dem her min bedste Tak. På min Reol står den gamle Udgave af Bogen1. Også den har jeg fra Deres egen gavmilde Hånd, og i de forløbne 22 År har den mangen Gang været mig både til Nytte og Underholdning. I den nye Udgave savner jeg det ejendommelige Dommedagssyn, hvormed som De i Sommer lod mig læse, og hvormed De den Gang tænkte at slutte Bogen. Jeg havde glædet mig til at læse det igen, og jeg forstår ikke ret de Betænkeligheder, som De fra anden Side har mødt m. H. t. dets Optagelse i Bogen. Det hele Drømmebillede var ikke alene så karakteristisk for Dem. Det var i sig selv et Stykke værdifuldt Sortkunst.
2 Så vidt jeg hidtil har kunnet skønne, er det særlig Billedstoffet, der er blevet forøget. På dette Punkt må jeg have Lov til at gøre opmærksom på en lille Fejltagelse. Der findes Side 192 et Portræt af mig, der angives2 at være fra c 1884, da jeg altså var omtrent 27 År. Ak, da var jeg virkelig ikke en Herre i flot Pelsværk! Den Pels, jeg her er afbildet med, fik jeg mange År senere ved mit 25 Års Forfatterjubilæum som en Gave fra Venner. Det Billede, der er gengivet i Deres Bog, er malet på Skagen i Januar 1908, da jeg var deroppe i Anledning af Drachmanns Begravelse. Krøyer malte mig samtidig, og det er nok hans Billede, der er bleven indlemmet i Brøndums Portrætgalleri på Hotellet.
Galschiøt står jeg stadig i Forbindelse med; det er ikke mange Dage siden jeg havde et langt Brev fra ham, og jeg skal nok lade ham få Deres Bog til Låns. Han er trods sine 88 År ungdommelig interesseret for alt, ikke mindst for, hvad der sker i Literaturens Verden. Det kniber lidt med Hørelsen; 3 men iøvrigt er han mærkværdig uforandret.
Ja, så blot endnu en Gang Tak for Venligheden, og dertil gode Ønsker for Dem i dette Deres 85 Års sidste Halvdel.Deres hengivne
H. Pontoppidan.
