Henrik Pontoppidan til Frederik Hegel d.y.
Sendt fra Snekkersten. 15. februar 1916
De Dødes Rige
Snekkersten.
15.2.16.
Kære Hr. Direktør Hegel!
For det Tilfælde, at Trykningen af det nye Oplag af "Torben og Jytte" ikke allerede er afsluttet, vil jeg gerne foreslå, at der bag i Bogen, hvor der tidligere fandtes en Række Bekendtgørelser, anbringes en Meddelelse om Værkets samtlige 5 Bind svarende til den, der findes i "Enslevs Død", eller måske bedre i Overensstemmelse med indlagte Seddel, hvor jeg har tilføjet Titlen på det samlede Værk. Denne har man nu fra flere Sider lidt utålmodigt efterspurgt, og måske 2 vil den også kunne hjælpe lidt på den hidtil ret mangelfulde Forståelse af Bogens Ideindhold.
Jeg sender samtidigt den fra Forlaget modtagne Blanket angående Årsregnskabet i underskrevet Stand.
Med en venlig Hilsen
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan