Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 5. august 1937
jeg har ikke glemt Dem
5.8.37. |
Holmegårdsvej 2. |
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
Når man på en Gang får et Par hundrede Breve, Telegrammer og andre Henvendelser at svare på og takke for, kan man ikke sende en personlig Hilsen til hver enkelt. Det er i sådanne Tilfælde en tilladelig Nødhjælp at svare med en Fællesnote. Det overrasker mig, at De kan have følt Dem stødt deraf1. Derimod forstår jeg godt, at De i det hele er utilfreds med min Form for Korrespondance, og det havde vel egenlig været naturligst derfor√ at afbryde den helt. Men jeg har en god Undskyldning i mit svage Syn, der skal og må skånes, ligesom min stadig voksende Tunghørhed gør det ganske nødvendigt for mig at indskrænke min Omgang til mine Allernærmeste. Hvad der i Anledning af min Fødselsdag har stået i nogle Blade om min blomstrende Sundhedstilstand skal De ikke tro på. Jeg lever i Virkeligheden uafbrudt under Politiopsyn af min Læge.
Lad nu disse Linjer tjene Dem til Forklaring 2 en Gang for alle. Forsøg at forstå, at jeg ikke har glemt Dem, fordi jeg er tavs, og at jeg stadig føler med Dem i Deres sejge Kamp for at erobre en forstående Læsekreds. Det er mit Håb, at det tilsidst også nok skal lykkes Dem2.
Deres forbundne
H. Pontoppidan.
For Deres Tilbud om at sende mig "Fyens Venstreblad" med Deres Hilsen til mig takker jeg Dem oprigtigt.
