Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
24. december 1931

det sædvanlige Julefjanteri

Julen 31.

Kære Hr. H.P.E. Hansen!

Ja, nu har vi Jul igen, og vi drukner i det sædvanlige Julefjanteri. Men det fornøjer jo Børnene, og for deres Skyld må vi holde gode Miner til denne vinterlige Dyrehavsbakke og dens Lirkassemusik. Jeg tilbringer de fire Juledage hos min gifte Datter her i Byen, hvor der også er Børn, altså glad Forventning. Jeg 2 lukker Huset, og giver min Husholderske fri, så hun kan fejre Jul i Hjemmet, et Sted nord for Varde. Så går jeg ind i det nye År med en Fornemmelse af at have gjort min Kristenpligt for denne Gang.

Tak for de sidst tilsendte Artikler, hvoraf særlig den i JylÅrhus Stiftstidende var værdifuld. – Det bliver altså nu sidste Gang, De tænder Juletræ i "Villa Roma". Jeg er overbevist om, at De ofte vil ønske Dem tilbage til Grejsdalens Fred. Her bliver vi alle både i billedlig og bogstavelig Forstand mer eller mindre overkørte. – Alt vel for Dem og Deres Familje.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.