Henrik Pontoppidan til Richardt Gandrup
Sendt fra Svendborg. 22. februar 1928
min Kone var dødsmærket
22.2.28. |
Svendborg. |
Kære Rich. Gandrup!
Min bedste Tak for Deres deltagende Hilsen! Det smukke Minde om min Kone, som De har bevaret fra vort Sommermøde i Svejbæk, rørte ikke alene mig men også min Datter, som endnu godt husker den Situation, De i Deres Brev fortæller om. Ja, allerede den Gang var min Kone dødsmærket, og hun vidste det selv, eller anede det i hvert Fald. For et Menneske 2 med hendes store Kærlighed til Livet må Tanken om Afslutningen og Afskeden naturligt være tung; men hun lod sig kun sjelden mærke dermed. Hun vilde ikke bedrøve os, og indtil det sidste udkæmpede hun sine Sjælskampe i Ensomhed og Stilhed.
Jeg beder Dem hilse Deres Frue. Jeg håber, at både hun og De selv og Deres Søn har det ved det gamle.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
