Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 24. marts 1934

arbejder videre på mit Familjealbum

Kære Galschiøt!

Jeg havde i Aftes Besøg af Henri Nathansen og kan da bringe Hilsen både fra ham og mig selv; vi er vel nu næsten de to sidstlevende af Deres Protégéer fra gamle Dage, i hvert Fald blandt de endnu producerende og nogenlunde lebendige Forfattere. Af mit eget Slægtleds skrivende Folk er jeg da vist den sidste, og af Nathansens er jo også allerede mange faldet fra, nu sidst Chr. Gulmann, Berlingske Tidendes Chefredaktør. Om ham, som jo også tilhørte Skønliteraturen en Gang, er der vel forøvrigt kun at sige, at han var en net Mand i net og korrekt Påklædning. Men mere skal der altså ikke til f. T. for at forfremmes til en ledende Stilling i Samfundet og blive den – næst Kongen – højst gagerede Mand i Landet. Man har sagt mig, at hans Årsgage var 90.000 Kr. En sådan Indtægt høres jo ellers kun i de¹ frie Erhverv. – Det må 2 for Dem naturligvis være endnu mere underligt end for mig at læse om 60-årige, der falder fra i en – som vi synes – ung Alder. Det er sært, hvor vanskeligt man kan have ved ^at√ betragte sig selv som gammel, og dog får jeg for mit Vedkommende den ene kraftige Mindelse derom efter den anden. Navnlig i de sidste Måneder er jeg ofte blevet tilhvisket et: Memento mori². To Gange er jeg bleven overrasket af Svimmelhed på en af mine små Spasereture og har måttet bede en tilfældig Forbipasserende om at følge mig hjem. Som en fuld Mand har jeg stået fastklamret til et Havestakit uden at kunne gå et Skridt. Nu går jeg derfor ikke gerne ud uden Ledsagelse, og det er oftest Else, der kommer herud for at "røre" mig. Hjemme i mine egne Stuer befinder jeg mig derimod godt, og jeg er også begyndt at arbejde videre på mit Familjealbum. I Påsken tager Else med Mand og Børn (og Svigersøn³) til Rørvig; men så langt kan jeg ikke rejse på denne Årstid, så jeg bliver hvor jeg er.

3 Jeg læser for Tiden en Bog⁴ i to vældige Bind, som er skrevet af Jacob Paludan. Han må vel være en Brodersøn af Deres gamle Ven Overretssagføreren, som også jeg lærte at kende som en af Deres "Måneskinsvenner". Vi havde mangen fornøjelig L'homberaften⁵ hos Dem. Mon De skulde kende den omfangsrige Roman, jeg taler om? Der er ikke noget rigtigt godt Forhold mellem dens Omfang og dens Vægt; men den er underholdende og ofte meget velskrevet. Jeg har aldrig læst noget af ham tidligere; men for Fremtiden vil jeg holde Øje med ham. Han er sikkert en af dem, man kan vente sig en hel Del af.

Om mine Sommerplaner kan jeg endnu ikke rigtig vide noget. Mens min Husholderske har Ferie (sandsynligvis den første Halvdel af Juli) tager jeg nok til Rørvig og – måske – nogle Dage til Lindersvold. Men Slutningen af Sommeren vil jeg gerne tilbringe et Sted på Landet, hvor jeg kan føre egen Husholdning og – dersom jeg befinder mig vel – blive indtil ud på Efteråret for at afkorte den lange Vintertid. Jeg havde spekuleret lidt på 4 at leje Frøknerne Hirschsprungs Hus i Snekkersten, når deres sædvanlige Sommerlejere var flyttet derfra. Men desværre havde disse sikret sig Huset indtil 1^st Septb. og så er det for sent for mig at flytte ud. Måske finder jeg et andet Sted. Ellers bliver jeg herhjemme.

Nu Tak for Brev og en god Påske!

Deres hengivne
H. Pontoppidan

Dette brev befinder sig på KB i NKS 4657,4º.