Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 18. august 1932
min Fødselsdag
18d Avg 32. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Galschiøt!
De véd af Erfaring, hvordan man sidder i det, når man har haft et såkaldt "Jubilæum". Dagene går hen med at sende Takskrivelser til venligsindede Gratulanter, og inden man véd af det, er man et godt Stykke på Vej til det næste Jubilæum. Sådan er det også gået mig. Der er nu forløbet mere
end 3 Uger siden min Fødselsdag, og skønt jeg havde gjort alt for at bringe den i Forglemmelse hos andre end mine nærmeste Venner, blev der sendt mig så mange kærkomne Hilsner fra bekendte og ubekendte Velyndere, at jeg altså er gerådet i Forlegenhed med Besvarelsen. Nu skal der dog ikke hengå flere Dage, uden at De hører fra mig. Jeg er, som De ser, nu vendt hjem fra Rørvig efter en 2 Ferietid, der strakte sig over 5 Solskinsuger med knap en Dråbe Regn. Jeg tror, at det for os allesammen vil vare en Stund, før vi efter en Sommer som denne atter finder os√ tilrette i det hjemlige danske Klima. Når det igen melder sig (og det gør det jo nok) vil vi føle det, som når vi i sin Tid vendte hjem efter fra et længere Ophold i Syden. Navnlig efter den sidste kolde og våde Sommer har det været noget af et Eventyr at have Solen til daglig Gæst. Lad os prise os lykkelige, kære Galschiøt, at vi endnu en Gang oplevede det!
Nu vil De måske spørge mig, hvor jeg egenlig tilbragte min Fødselsdag, og Svaret er: hos min Svoger og Svigerinde i Lindersvold Skovridergård. De kom op til Rørvig og indbød os. Vi kørte så alle 6√ derned i Bil og tilbragte 3 prægtige Dage hos dem. Den ene af disse benyttede vi til en Tur i to Biler til Møens Klint og til Damsholte, hvor min Farfar og Farmor ligger begravede. Det sidste skulde være en Erstatning for 3 det Besøg i Randers, jeg havde planlagt men måtte opgive.
Nu vil det næppe vare længe, før vi ses. Jeg gjorde forleden min første Tur på Jernbane; det var ganske vist kun den korte Rejse til den√ nye Station "Godthåbsvej" på Frederiksberg-Banen, hvor Nathansen nu boer. Men kan jeg komme så langt, kan jeg også komme til Helsingør. Derom dog ikke mere√ før i Månedens Slutning, da jeg i Overmorgen venter Gæster fra Horsens, og jeg véd ikke, hvor længe de bliver her. Nathansen har fået et prægtigt Hus. Kvarteret bryder jeg mig ikke så meget om; men selve Huset (et Rækkehus) kan jeg misunde ham.
Jeg skriver altså snart igen. Disse Linjer skulde blot bringe Dem min Tak for Deres Fødselsdagslykønskning, inden jeg laver til Barsel med et nyt Jubilæum. Et Par om Året er jo ikke noget usædvanligt i vor Tid. Siden√ mit næstsidste (50 Års Forfatterjubilæum) er endnu ikke gået et År.
De bedste Hilsner!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.