Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 11. november 1930

højresidig Lammelse


11 Novb 30.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Galschiøt!

Else har ringet mig op og fortalt, at der i "Politiken" skal have stået, at De forleden var bleven syg på en Spaseretur og bragt på Hospitalet, hvorfra De dog hurtigt havde kunnet tage hjem. Det havde kun været et midlertidigt Ildebefindende. Dersom jeg ikke selv havde været dårlig, var jeg taget til Helsingør for at få pålidelig Underretning og ved Selvsyn overbevise mig om, at De nu har det godt; men siden vi sidst såes har jeg været Patient, og endnu er jeg ude af Stand til at foretage en Jernbanerejse. Få Dage efter, at vi i Sommer skiltes udenfor Humlebæk Station, ramtes jeg af en Lammelse 2 (højresidig), som jeg altså efter tre Måneders Forløb ikke helt er kommen over. Jeg lå nogle Uger i Sengen, og havde i den Tid Sygeplejerske, da jeg var ganske hjælpeløs. Jeg befandt mig ellers godt, hvad jeg gør endnu, men Benene vil dårligt lystre, og Hænderne egenlig også. Derfor har De ikke hørt fra mig så længe. Jeg måtte en Tid lang diktere mine Breve, men nu kan jeg altså med en Del Besvær igen begynde at kradse nogle Linjer ned med egen Hånd.

I Dag om en Måned er det Deres Fødselsdag; jeg har tænkt på, om jeg til den Tid skulde komme så vidt, at jeg – Traditionen tro – kunde deltage i Eftermiddagens Chokoladegilde hos Dem√; men jeg tvivler stærkt derom. Nu får vi se.

Jeg vilde være glad for en lille Meddelelse på et Kort om, hvordan det står til på Reberbanen. Telefonen kan jeg nemlig ikke ty 3 til, da også min Hørelse f. T. er betydelig nedsat, og jeg får da let halv Besked.

Med alle gode Ønsker!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.