Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 28. juni 1923

min Kones Fødselsdag


28.6.23.
Overg. n. V. 15.

Kære Galschiøt!

Igår Aftes syntes Himlen at love bedre Vejr, og jeg besluttede da at tage til Helsingør med et af Formiddagstogene. Men da jeg vågnede i Morges, øsede det ned, og i Løbet af Dagen er der stadig kommen nye Byger. Nu mod Aften ser det igen ud, som om Himlen endelig har udtømt sig og Vindene løbet sig trætte for denne Gang; men jeg vil have Beviser ihænde, før jeg tror derpå. Desuden jeg absolut ned til Nysted og se på Forholdene dernede, før Ferien og dens store Lærerinde-Oversvømmelse begynder. Jeg har endda opsat det altfor længe, da 2 den gode Dame dernede jo ikke kan blive ved at reservere de to Værelser for os, som der er Tale om. Såsnart denne Ekspedition er overstået, hører De fra mig igen, skriftlig eller mundtlig.

Om min Kones Fødselsdag1, der blev en bevæget Festdag for os, vil hun jo nok selv fortælle lidt, når hun takker Dem for Deres Brev. Den blev fejret på Lindersvold, og både Einar og Else var med. Det var en forceret Rejse, da vi var hjemme igen samme Dag; men vi havde undtagelsesvis ingen Regn, og Turen var meget fornøjelig.

Ellers intet nyt!

Deres hengivne
H. P.

 
[1] Fødselsdag: Antoinette fyldte 25.6. 61 år. tilbage