Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra København. 13. juni 1923
Tak for Lån
Kbhvn.
13.6.23.
Kære Galschiøt!
Bogomslaget med den knaldrøde Vest har nu i ugevis forfulgt mig med en Ondskabsfuldhed, så jeg må befri mig for det. Jeg vågner midt om Natten badet i Sved, fordi jeg har drømt, at jeg igen var på Vej til Helsingør og med Rædsel opdagede, at jeg heller ikke denne Gang havde husket Bogen. Jeg vækker Opsigt på Gaden ved pludselig at standse og gribe mig til Panden med alle Tegn på Uro, når jeg ikke kan komme på, hvad det er jeg for ingen Pris må glemme. Jeg flytter mit Nøgleknippe om i den forkerte Lomme, 2 anbringer om Natten mit Ur med Bagsiden opad, hænger Morgenskoene op på Knagerækken, vender kort sagt op og ned på hele Tilværelsen for at minde mig om, hvad jeg forsømte sidst. For endelig at befri mig for dette Mareridt, og da tilmed Vejret bliver afskyeligere for hver Dag, der går, sender jeg Dem nu Bogen med Tak for Lån og afventer for mit eget Vedkommende bedre Tider, d. v. s. lidt Sol og Varme.
I Morgen rejser min Kone til Lindersvold for at overholde en Aftale, der er truffet for flere Dage siden, da der syntes at være Udsigt til en Smule Sommer. Vi sender begge venlige Hilsner, og jeg et: Tak for sidst!
Deres hengivne
H. P.
