Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Lindved pr. Vejle. 5. august 1922

et stort Svinehoved på Ilden


5.8.22.
Lindved
pr. Vejle.

Kære Galschiøt!

Min svenske Ven Lundegård (Axel), der sammen med sin Valborg1 er på Vej til Danmark, har stillet os et Besøg i Udsigt. De har opholdt sig i Sydtyskland, og vi har selv indbudt dem til at tilbringe nogen Tid her for at afluses for nogle af de Uvaner, som Rejsende nu for Tiden fører med sig fra de valutasvage2 Lande, hvor de har vænnet sig til at optræde som Millionærer. Men nu er der hændet det, at De har måttet stoppe op i Hamborg, hvor Fruen ligger på Klinik efter at have gennemgået en mindre Underlivsoperation. Da jeg sidst hørte fra ham (det er c. 14 Dage siden) var hun endnu ikke kommen op. Han ventede dog at få hende 2 hjem fra Kliniken med det første, og han skulde da skrive nærmere om Muligheden for at komme hertil. Jeg har siden forgæves kigget ud efter nyt Budskab fra ham, og dette er Grunden til, at jeg har ventet så længe med at takke Dem for Deres Fødselsdagshilsen og for den deri indflettede Gave: Tilbudet om at stille Deres Havehus til vor Rådighed påny for nogle Efterårsuger. De vil forstå, at jeg gerne har villet høre nærmere fra Lundegårds, før jeg svarede, da vi ikke kan bestemme Tidspunktet for vort Opbrud herfra uden at vide, om vi kan vente dem eller ikke. Desuden har jeg i de sidste Uger haft så meget Vrøvl igen med min Kind, at jeg måske bliver nødt til at forsøge en ny Lægebehandling, der da rimeligvis bliver en Røntgen-Behandling, som jeg kun kan få i København. Jeg 3 veed, at den ofte efterlader vanskeligt lægelige Brandsår, fordi Bestrålingen nødvendigvis må være meget langvarig og stærk, og det er derfor ikke godt at vide, hvor længe det hele vil stå på. Foreløbig nøjes jeg derfor med at sige Dem, at vi med Glæde har taget Deres Indbydelse med ind i vore Tanker og Planer for den nærmeste Fremtid. De skal så høre nærmere fra os derom.

Jeg mener at have forstået af Deres Brev, at De har opgivet at få Deres nye Memoire-Værk3 ud i År. Skønt vi jo alle længes efter det, vil jeg tro, at De gør vel mod Dem selv – og måske også mod Værket – ved ikke at forcere Arbejdet, men udarbejde det con amore, sådan som De gjorde det med det første4, hvad der sikkert bidrog til dets ungdommelige Charme. Det livgivende Åndepust, som De selv mener 4 endnu savnes, kommer sikrest, når man blæser Forlægger, Publikum, Kritik etc. en lang March. For Resten er jo den Opgave, De denne Gang har stillet Dem, nok så vanskelig som den sidste, fordi det her er mere almindelig kendte Forhold og Personer, De behandler. Det kræver, at Erindringsmaterialet går gennem en finere Sigte, så kun det strengt personlige i Syn og Skøn bliver tilbage.

De synes at frygte for, at min egen Gryde er gået af Kog. Det er nu langt fra Tilfældet. Den står just på Ilden med et stort Svinehoved5 (Pressen) og en passende Portion Salt og Peber. Der er dog endnu langt til Enden. Men også Komfurets Sidehuller er taget i Brug, og tilsidst får jeg vel Retter nok til et Gæstebud.

Vær nu på det bedste takket og hilset fra af os begge

Deres hengivne
H. Pontoppidan

[nedad i venstre margin:] Netop som jeg skulde lukke Brevet kom Posten med det ventede Budskab fra Lundegårds. De kommer hertil i Morgen.

 
[1] Valborg: fruen hedder ikke Valborg; det er en spøgefuld hentydning til Oehlenschlägers skuespil Axel og Valborg. tilbage
[2] valutasvage: inflationen i Tyskland tog for alvor til efter juli 1922 og varede til ind i 1924. tilbage
[3] Memoire-Værk: Skandinaver i Rom for halvhundred Aar siden, der udkom 1923. tilbage
[4] det første: Helsingør omkring Midten af forrige Aarhundrede. Studier og Erindringer, 1921. tilbage
[5] Svinehoved: MG har ovenover skrevet "Mands Himmerig". tilbage