Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 24. august 1922
Skriver I Karle?
24. Aug. 22.
Kære Pontoppidan.
Jeg hade et lille Aftenbesøg forleden af Else og Einar og fik Beretning om Stemning og Tilstand i den vindomsuste Villa paa Toppen af Vejrhøj, hvor De og Fru P. gaar indsvøbt i Skind og sidder i Læ af "Havens" eneste 3 Alen høje Træ. Else vendte Blikket mod Himlen og det hvide ud af Øjnene, da hun mælte derom. Hun var fyldt af Medlidenhed med sine kære Forældre og haabede, at de maatte slippe levende tilbage til Civilisationen fra den øde Udmark, de hade forvildet sig ud i. Det samme gør jeg. – Der er nu snart forløbet tre Uger, siden De berettede mig om det forestaaende Lundegaardske 2 Besøg og om den Usikkerhed, der som en Følge af genbegyndende Uro i Kindnerverne var kommet i Deres Planer for Livets videre Forløb efter Besøget. Else mente, at De i Slutningen af Maaneden vilde bryde op fra Fru Lis' Paulun og ta nogle Dage til Sønderjylland inden De kom herover, og hun hade ogsaa tænkt sig, at De og vel navnlig Fru Antoinette skulde sættes til at vogte hendes Afkom i Villaen i Snekkersten1, mens hun selv passede Istandsættelsen af deres Bolig i København. Men udaf alt dette er jeg ikke blevet klogere eller mere klar over, hvorvidt jeg tør gøre Regning paa at se Dem her paa Reberbanen i de skønne Septemberdage, der nu skal til at oprinde. Det gør for saa vidt ikke noget, som jeg 3 alligevel ikke tænker paa andre Dispositioner m. H. t. "det gamle Hus", men jeg vil dog for alle Tilfældes Skyld gentage, at mit Tilbud stadig gælder, og at det vil glæde mig, om De blir i Stand til at benytte det.
Det interesserede mig meget at høre, at De har den store Gryde over Ilden og tilmed et Par mindre paa de andre Huller – min egen lille Gryde er desværre i Lag med at gaa af Kog; jeg tror, jeg er begyndt at skumme den for tidlig. Hvis De nu kommer her og tar Deres gamle Køgested i Gavlkammeret i Brug igen, kan det jo være, jeg kan faa Ilden til at blusse op igen paa mit, og saa kan Fru P. gaa og passe paa os og sige: Koger I Karle!2 Men efter Middag skal vi spille Bridge eller Whist med blind Makker. Og ha det godt sammen. 4 Ja, saa tror jeg ikke, jeg har mere paa Hjerte denne Gang andet end de venligste Hilsner til Dem og Madame.
Deres hengivne
M. Galschiøt
