Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 4. november 1919
Kristianshavn er jo ikke København
4.11.19. |
Overgaden n. Vandet 15. |
Kære Galschiøt!
Efter c. fjorten Dages Flytteroderi, som jeg nogle Gange har været lige ved at drukne i, sidder jeg her i en endnu kun halvfærdig Lejlighed og har for første Gang fået Ild i min Kakkelovn og en tændt Lampe på Bordet. Flytninger har jo altid hørt til de fæleste Oplevelser; men under de nuværende Forhold, hvor man Dag efter Dag må gå Tiggergang til Håndværkerne, før de indfinder sig, skal man have en Engels Tålmodighed for ikke√ at opgive det hele på Halvvejen. Til Held for mig har jeg haft gode Hjælpere i Else og Einar, og siden min Kone i Fredags flyttede 2 herind, er der begyndt at komme Skik på det hele. I Lørdags kom vor nye Husholderske, og lidt efter lidt glider vel så det hele i Gænge. Underligt er det at gense sit Hjem efter den lange Magasinering, at se de mange hundrede Småting træde i Funktion igen og ligesom gøre disse fremmede Stuer gammelkendte. Nu længes jeg unægtelig også meget efter at komme til Ro, så jeg kan begynde at arbejde med andet end Flyttefolk og Håndværkere. Det er i Længden et trivielt Selskab. Jeg har set mine Børn, men ellers ingen, som jeg har kunnet tale fornuftig med. Kristianshavn er jo ikke København; det mærker man snart. Man møder ikke let Bekendte her, og Folk fra Byen betænker sig to Gange på at 3 tage herud på det uvisse.
Vi medførte i en af vore Kasser en Mus, som tilbragte to Dage i vort Pulterkammer og derpå afgik ved en stille Død velsagtens af Længsel efter Reberbanen. Jeg satte lækker Mad ind til den hver Aften, men den vilde ikke spise og undgik derved et brutalt Endeligt i en Fælde. Af Deres Ejendele har min Kone desuden fundet et Blomsterglas og en Hovedpude. Måske dukker der mere op efterhånden som vore Kufferter og Kister tømmes. Det skal da altsammen blive sendt Dem.
Modtag nu vor hjerteligste Hilsen med Tak for Deres store Godhed mod os under vor lange Hjemløshed. Jeg veed i Virkeligheden slet ikke, hvorledes vi skulde have klaret os sidste Vinter, dersom De ikke havde taget Dem af os, og 4 hvordan det nu end skal gå os her på Kristianshavn, så veed jeg, at vi ofte vil længes tilbage til Helsingør.
Også Studenten og Deres øvrige Husfæller hilser vi begge.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.