Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Snekkersten. 24. november 1914

ved nærmere Eftertanke

Snekkersten.
24.11.14.

Kære Galschiøt!

Hermed 2 Ark1.

Jeg har ved nærmere Eftertanke fulgt Deres Råd med Hensyn til Stavemåden Chef; har altså i de første 4 Ark rettet Sj til Ch. Skulde De i de med- og efterfølgende Ark støde på den forkastede Stavemåde, beder jeg Dem anholde den.

Ligeledes har jeg indrømmet Dem det dobbelte s i Ekspressen og lign. Ord.

Der følger vistnok endnu 2 Ark imorgen eller iovermorgen. Når De har modtaget også dem, henter jeg dem en Eftermiddag hos Dem.

Venlige Hilsner herfra!

Deres hengv.
H. Pontoppidan.

 
[1] 2 Ark: af Toldere og Syndere, der udkom 12.12.1914. tilbage