Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Snekkersten. 26. juli 1914

min Kone er bleven syg

Snekkersten.
26.7.14.

Kære Galschiøt!

Jeg må desværre meddele Dem, at min Kone er bleven syg i Nat, rimeligvis Overanstrengelse. Hun vil forsøge at være oppe et Par Timer i Visittiden, da vi venter et Par Gratulanter1 fra vort Nabolag, men til Middag hos Dem tør hun ikke vove sig ind, hvad der gør hende meget ondt, da hun havde glædet sig meget dertil. Steffen bliver da også hjemme for at have Tilsyn med hende.

Jeg håber ikke, der skal udvikle 2 sig nogen alvorligere Dårlighed hos min Kone. Hun selv kalder det en Maveforkølelse. Der har jo hvilet en hel Del på hende i den sidste Tid, mere vistnok end hun har kunnet bære.

Mig ser De altså Klk 6¼ (Jeg kan ikke være hos Dem før). Men jeg kommer som en Komet, der er berøvet sin Hale og dermed sin Pragt.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

 
[1] Gratulanter: i anledning af enten Elses bryllup eller HPs fødselsdag 24.7. tilbage