Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Gentofte. 30. marts 1913
En kasse Champagne
Gentofte.
[søndag] 30.3.13.
Kære Galschiøt!
Vi har tilladt os at sende Dem endnu mere "Familjebegravelse" på Halsen. Nogle Kasser med Bøger, Klæder, etc. vil en af de første Dage blive væltet af hos Dem. Vi håber, at Deres Langmodighed mod os strækker sig også til disse påtrængende Gæster. Den ene Kasse (en med Champagne fra Mumm) skulde endda gærne have Plads i Deres Kælder. Men til Gengæld står det Dem frit for 2 at forgribe Dem på den. Vi har ikke engang nået at åbne den – vi holder jo ikke Selskaber – og dersom De ikke engang imellem vil forbarme Dem over den, bliver Vinen vist aldrig drukken.
Vi ligger altså i Opbrud. Imorgen flækkes Hjemmet her i 3 Stykker. Min Kone tager til Kbhvn for at få sin Arm repareret hos Prof. Slomann1, Else tager til Holte for at være til Selskab og Nytte hos en Direktør et eller andet, hvem jeg ikke kender, men hvor der er jævnaldrende Døtre. Selv rejser jeg til Jylland for at fri til en Lægeenke2 i Bryrup pr. Horsens. 3 Hun har averteret om en Pensionær. Falder hun eller hendes Værelser eller hendes Kost og den hele Redelighed ikke i min Smag, går jeg på Opdagelsesrejse efter andre moderlige Veninder med eller uden Jordemodereksamen. Jeg ser ikke så nøje på det Ydre, blot Hjertet er godt og Kakkelovnen ikke ryger.
Lev nu vel, og tag ædelmodigt mod mine Kasser. Jeg vilde gerne have set Dem endnu engang, før jeg gik på denne min – forhåbenlig sidste – Bryllupsrejse; men Tiden slog ikke til. Synet af min Kone slipper De derimod næppe for. Hun er sejg i Håbet og har ikke opgivet Troen på at kunne finde en Bolig til os i Nærheden af Helsingør.
4 Jeg havde forleden Besøg af Nathansen. Ham holder jeg svært meget af, og hans store Held har øjensynlig3 slet ikke fordærvet ham. Han vil i Sommer bygge Villa ved Mørdrup, så De ser ham vel nok. Jeg selv kommer vist ikke til at sidde på Deres Veranda denne Sommer – ak!
Men nu får jeg ikke Lov til at sidde længere uden at gøre Gavn ved Indpakningen. Her er et skrækkeligt Rod. Imorgen tidlig kommer Flyttefolkene, og alt skal være ryddet inden Aften.
De bedste Hilsner!
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
