Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Hillerød. 10. januar 1905
skrive for de bedste Læsere
Frederiksborg.
10d Jan. 1905.
Kære Galschiøt!
Siden i Tirsdags, da vi vendte hjem fra vort Julebesøg hos en Svoger i Sydsælland, har jeg daglig tænkt på at gøre en lille Svip til Helsingør for at ønske Dem et glædeligt Nytår og se, hvorledes De havde det og om Deres Frue var bleven rask, så vi kunde gøre os Håb om snart at se Dem her. Men De vil indrømme mig, at Vejret i den sidste Uge ikke har fristet til Udflugter, og jeg har derfor stadig udsat Besøget. Nu er De på en Måde kommen mig i Forkøbet, og vi sender foreløbig en hjertelig Tak, fordi De vil se os. Men hverken Lørdag eller Søndag kan vi desværre 2 komme herfra. Natten mellem Fredag og Lørdag er her Skolebal, hvor vi alle skal med (i Fald da vor Dreng, som idag har måttet lægge sig tilsengs, ikke bliver alvorligere syg). Efter en sådan Strabads tør min Kone ikke vove sig ud igen den næste Aften, og til Søndag har en gammel Ven fra Ungdommen meldt sig herud med Kone og Barn. Men dersom De vil have os næste Lørdag, så kommer vi med Glæde. Dog siger De os det√ nok uden Skånsel, dersom vi på nogen måde skulde komme ubelejligt den Dag.
Jeg er√ virkelig glad ved at høre, at De og Deres Frue har haft nogen Fornøjelse af min sidste Bog1. Jeg har haft den Ærgerrighed at ville skrive for de bedste Læsere her i Landet; derfor har jeg også så ofte skrevet omsonst. Men derfor er jeg også dobbelt√ glad og stolt, 3 hver Gang det lykkedes mig at fange Ørenlyd hos dem.
Hjertelig Hilsen og Tak.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Jeg finder det rigtigst på Forhånd at underrette Dem, at jeg ikke vil spare Dem for det Spørgsmål, om det er Dem, der er "Homo sum2".
