Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Gl. Kongevej 141. 21. januar 1896

en Type født efter 64

Gl. Kongevej 141.
21/1 96.

Kære Galschiøt!

Tillad mig at anbefale til Deres Opmærksomhed og Velvilje en ung Sønderjyde og socialdemokratisk Poet Hr. E. Slaikjer1, hvis Bekendtskab jeg har gjort, og som jeg har haft megen Fornøjelse af at lære at kende. Han vilde gærne til "Tilskueren2" skrive lidt om forskellige sønderjyske Forhold og om tyske Tilstande i det Hele. Jeg véd, at han er på det bedste anbefalet af Hansen-Nørremølle, og – som sagt – selv har jeg fået 2 et udmærket Indtryk af ham. Han taler og skriver Dansk, men ikke fejlfrit, så der vil måske nok være lidt at udsætte på ham i så Henseende. Til Gengæld er han en Mand med et nyt og friskt Syn på de Ting, der beskæftiger ham, – en Type vistnok på unge Mænd af den Generation i Sønderjylland, der er født efter 64. Og sådanne Folk har vi jo endnu ikke hørt Udtalelser fra.

Nu vil De jo nok tage pænt imod ham. Jeg troer, at De vil kunne få mere Fornøjelse af ham end De under nogen Omstændigheder kunde få af

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] E. Slaikjer: Erich Schlaikjer (1867-1928) tysksproget sønderjysk forfatter. tilbage
[2] Tilskueren: artiklen E. Schlaikjer: "Nationalitetskampen i Sønderjylland" er optaget i Tilskueren februar 1896. tilbage