Henrik Pontoppidan til Alexander Foss
Sendt fra Overgaden n. Vandet 15. 10. juni 1920
så fortvivlet en Udvej
Overgaden n. Vandet 15.
10.6.20.
Hr. Ingeniør Alex. Foss!
Jeg har med lidt Forundring modtaget den tilsendte Meddelelse om det Lån, De har tilstået Forfatteren Harry Søiberg. Jeg forstår ikke, hvad der kan have foranlediget den, da jeg ikke har opfordret Hr. Søiberg til den skete Henvendelse og aldrig kunde have gjort det. Jeg har overhovedet ikke vidst om den.
Men naturligvis glæder jeg mig over, at Søiberg er blevet hjulpet, og det så meget mere, som jeg kan forstå, at hans Nød må have været stor, siden han har grebet til en så fortvivlet Udvej. Det er min Overbevisning, at han mere end nogen anden dansk Forfatter fortjener at støttes, ikke alene for sine store Evners Skyld, men for den høje kunstneriske Stræben, der aldrig har tilladt ham at søge Nødhjælpen dær, hvor de fleste unge Forfattere søger og finder den, i Boulevard-Journalistiken.
Jeg er derfor også overbevist om, at De her påny har gjort en god Gerning.
Deres ærbødige
HPontoppidan.
