Henrik Pontoppidan til Carl Dumreicher
30. juni 1942
ikke synderlig interesseret
30 Juni 42.
Kære Hr. Dumreicher!
For et Årstid siden eller måske mere modtog jeg en Skrivelse fra Højesteretssagfører Hartvig Jacobsen i Anledning af, at han i nogle Blade havde læst, at en københavnsk Boghandler var beskæftiget med en Plan ganske svarende til den, De nævnede i Deres Brev1 til mig forleden. Højesteretssagføreren gjorde mig opmærksom på, at jeg ved Kontrakt var forpligtet overfor Gyldendal, der alene kunde tage Bestemmelse om al fremtidig Udgivelse af, hvad jeg har skrevet. Der var nu i Virkeligheden slet ikke noget om det, han havde læst i Aviserne; men jeg erfarede altså ved den Lejlighed, at Gyldendal fra gammel Tid sad inde med en Rettighed og ikke havde i Sinde at frafalde denne. Da jeg nu ikke selv er synderlig interesseret i at se mine Digte eller andre ældre Småting af mig genoptrykte, end ikke når det vil kunne ske med Deres elskværdige og kyndige Bistand, finder jeg det rigtigst at lade Tanken fare nu som før. 2 Men modtag min Tak for Deres Tilbud.
Til Rørvig kommer jeg ikke i År. Dog har jeg ikke i Sinde at kukelure hele Sommeren, når den en Gang kommer, her på Holmegårdsvej. Jeg har i Sinde at tage bort herfra for en Tid; jeg véd blot endnu ikke hvorhen. Jeg ønsker Dem og Deres Familje en god Sommer på det gamle Herresæde ved Sakskøbing. Må det blot ikke spøge for slemt i de mange, i hundrede År ubeboede Værelser.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.