Henrik Pontoppidan til Henrik Cavling
4. maj 1927

en ung og skøn Dame med Overskæg

4 Maj 27.
Overgaden n.V.15.

Kære Cavling!

Jeg ser i Dag1 i "Politiken", at jeg har fået en Blomsterbuket overrakt af en ung og skøn Dame. Med Blomsterne forholder det sig rigtigt nok2. De smukke Roser udbreder deres Vellugt over mit Skrivebord. Men den unge Dame har jeg desværre ikke set noget til. Da hendes Eksistens 2 trods Anonymiteten konstateres af dit eget Blad, er der jo en Mulighed for, at du kender hende. Skulde det være Tilfældet, og skulde du tilfældigt træffe hende, vil du nok være så god at bringe hende min ærbødige Tak. Efter et urimeligt Forlydende, der er kommen mig for Øre, skal hun være tre Alen høj, være en Del oppe i Årene og bære Overskæg.

Din gamle Ven
Henrik Pontoppidan.

 
[1] i Dag: Politiken skrev 4.5.1927 under rubrikken "Dag til Dag":

Henrik Pontoppidan modtager i denne Tid mange Beviser paa Hengivenhed fra sine Læsere; flere, som i Bladene har fulgt Diskussionen om Forhøjelse af hans Digtergage, sender ham venlige Hilsner og Breve, og i Gaar kom en yndig, ung Pige med Foraarets smukkeste Blomster, som hun blussende og undseligt rakte til den gamle Digter …
– Det varer for øvrigt blot et Par Dage, inden Henrik Pontoppidan siger farvel til sin Lejlighed i Overgaden neden Vandet for at begive sig ud paa en lille Foraarsrejse til Fyn.

tilbage
[2] rigtig nok: se HPs brev til Galschiøt 5.5.1927. tilbage