Henrik Pontoppidan til Henrik Cavling
Sendt fra Svendborg. 14. november 1917
Længe siden vi taltes ved
f.T. Svendborg.
14.11.17.
Kære Cavling!
Du var omtrent den første, fra hvem jeg fik en Lykønskning i Anledning af Nobelprisen. Tak for dette nye Bevis på dit uforandrede Venskab for mig. Når "Politiken" lykønsker mig ikke alene til Æren og Pengene1 men også til, at de sidste har fået et Appendiks i Form af Agio2, så er det forhastet. Summen udbetales først ved Nobelinstitutets Årsfest, d. 1ste Juni næste År, og til den Tid er forhåbenlig Verden faldet til Ro, 2 også Pengemarkedet.
Vi skulde forleden have været sammen hos Fru Gad3. Hun troede mig i København. Hvor længe er det ikke, siden vi taltes ved! Og nu vil "Politiken" have Bakkehuset lavet om til en Æresbolig for Gjellerup. Jeg tvivler om, at man får ham eller nogen anden til at sidde som Musæumsgenstand i den gamle Kasse.
Vær nu hjertelig hilset!
Din hengivne
Henrik Pontoppidan.
